En fotoelektrisk sensor eller et fotoelektrisk øje er en enhed, der bruger en lysemitter (normalt infrarød) og en fotoelektrisk modtager til at finde afstanden, fraværet eller tilstedeværelsen af ​​et objekt. De bruges hovedsageligt i industriel fremstilling. Der er tre forskellige nyttige typer: modsat (gennem stråle), retroreflekterende og nærhedsføling (spredning).

Typer af

Selvstændige fotoelektriske sensorer omfatter optiske enheder og elektroniske enheder. Den behøver kun en strømforsyning. Sensoren udfører sin egen modulering, demodulation, forstærkning og udgangsskift. Nogle uafhængige sensorer giver muligheder såsom indbyggede kontroltimere eller tællere. På grund af teknologiske fremskridt bliver selvstændige fotoelektriske sensorer mindre og mindre.

Den fotoelektriske fjernsensor, der bruges til fjernmåling, indeholder kun sensorens optiske komponenter. Strømindgangs-, forstærknings- og udgangskoblingskredsløbene er placeret andre steder, normalt i kontrolpanelet. Dette gør selve sensoren meget lille. Derudover er sensorcontrollere nemmere at bruge, fordi de kan være større.

Når pladsen er begrænset eller miljøet er for barskt, selv for fjernsensorer, kan fiberoptik bruges. Optisk fiber er et passivt mekanisk føleelement. De kan bruges med fjernbetjening eller selvstændige sensorer. De har ingen kredsløb og ingen bevægelige dele og kan sikkert input og output lys i barske miljøer.